U8 besejret af Vejle Boldklub - U9 fik største sejr nogensinde (2)
U6:
Klubben var i søndags arrangør at et KBU-stævne, hvor otte hold mødtes og hver især spillede tre kampe. Vi havde mange interesserede fremmødte spillere og bare ét 3-mandshold tilmeldt. ?Heldigvis? var der en klub, der udeblev, så vi alligevel kunne stille med to hold.
U7:
U7 har endnu ikke fået en regelmæssig stævnekultur. Der er nogle drenge, der meget gerne vil spille stævner, mens andre er tilfredse med at træne. Årgangen har tilmeldt to hold, der spiller 3-mandsfodbold. I den forgangne weekend måtte vi melde afbud for det ene og kunne lige stille tre mand, der så spillede stævne mod tre andre KBU-hold.
U8: Træner Torsten Møller refererer:
En gruppe var her til weekenden udtaget til et KBU-stævne i Valby, som desværre blev aflyst. En anden gruppe deltog i Fremad Valby Cup med deltagelse af mange af de dygtigste hold på Sjælland. Det ydmyge udgangspunkt var, at vi var kommet for at lære - og målsætningen var at forsøge at score i hver kamp. Endnu engang overraskede drengene træneren og vandt første kamp 2-0 over Herfølge, som i sidste måned vandt BSV Cup foran de bedste hold fra Brøndby, KB, B1903, Lyngby, B93 osv. Vi endte med at blive nr. 2 i puljen efter Vejle Boldklub - men foran Herfølge og HIK - og en samlet placering som nr. 5-8 ud af 16 hold i A-rækken. Ingen tvivl om at vi har vores berettigelse - også på højeste niveau.

Storm (med bolden), Oscar og Aleksander i en tre mod to situation mod VB

Storm, Magnus, Aleksander, Valdemar og Kaswarah forsvarer sig efter en standardsituation
U9: Træner Michael Riis refererer:
Storsejr til ØIF 04. BK Rødovre fik slemme stryg, da ØIF 04 vandt deres største sejr nogensinde! Rødovre blev sendt hjem med 8-1 i bagagen. Drengene vandt også 3-2 over GVI 1, men tabte 1-2 til GVI 2.

På billedet ses fra venstre bagerst: Michael (træner), Fabio, Hakeem.
I midten er det Nader, Mathias, Anders og Bertil. Og nederst ligger Sofus.
U10:
U10 er vanskelige at besejre. Vi har to hold, som begge spiller ?Øvede?, som er KBUs højeste niveau. Vores hold i pulje 1 spillede 2-2 med KB 1, vandt 4-2 over GVI og spillede 1-1 med KB 3. Vores hold i pulje 3 vandt 3-0 og 2-0 over henholdsvis KB 5 og 6 og 3-0 over HIK.
U11:
Vores hold i U11 A-rækken, som er et mikset hold af U10 og U11-spillere tabte 3-2 til et meget fysisk stærkt Skovshoved-hold, hvor særligt de ?små? drenge fik nogle slemme knups.
Fra U11 C referer holdleder (og snart også træner) Gustav Ancher:
Søndag spillede U11 (C) kamp mod BK Skjold. Vi kom hurtigt bagud, men god fight fra ØIF gjorde at anden halvleg blev et tæt opgør. Slutresultat 4-2 til Skjold. ØIFs spillere var: Albert, Silas, Ziggi, Goggi, Sami, Frederik, Seb, Emil L, Mark, Andreas og Bror.
Andre resultater:
U11 B2 ? Jægersborg 3-5
U12 ?B.93 4-6