Menu

U14 fortjent rækkevinder (2)

16. juni 2013 kl. 21:39
FB blev besejret i det, der blev den absolutte finale i turneringens allersidste runde. Tillykke med det flotte resultat og den tredje oprykning i træk - af tre mulige
Det lykkedes U14 at besejre FB 3-2 i den afgørende kamp i Række 2. Det skete efter en god og fair spillet finale, hvor der var spænding på fra start til slut.

Østerbro satte sig på spillet fra kampens start, med FB som farlige på hurtige kontraangreb. Østerbro kom fortjent foran midtvejs i halvlegen; en føring, som FB udlignede på straffespark, som blev fremtvunget på en hurtig kontra. Lige inden halvleg bragte Østerbro sig atter fortjent i front.

Som kampen skred frem, sad Østerbro mere og mere på kampen. Men trods en 2-1 føring ved pausen og massivt Østerbro-pres mod FB målet i hele 2. halvleg, lykkedes det alligevel FB at skabe spænding om udfaldet, da de scorede efter hjørnespark - den eneste gang, de var i nærheden af en farlig situation. 2-2 var nok for FB til at vinde rækken, men Østerbro ville det anderledes og med cirka 10 minutter igen, lykkedes det fuldt fortjent at lukke kampen med endnu en scoring.


Kampen to anførere og den glimrende dommer trækker lod og hilser inden kampen


Østerbro angriber på et hjørnespark 


Træner Jesper Mathiesen opfordrer spillerne til at blive ved med at være
spilstyrende og sætte FB under pres på trods af 2-1 føringen ved pausen



Østerbro-spillerne fejrer den forløsende 3-2 scoring 


Glade Østerbro-spiller jubler og takker FB-spillere for en fair spillet finale 


Træneren får den obligatoriske lufttur

Luk