U13 kæmper sig til det første point (2)
U13:
Trænerne Mladen Cipek Jørgensen og Janne Sørensen refererer fra søndagens kampe: Med to kampe på en dag og en hel del afbud, var der lidt udfordringer i at få det hele til at gå op, men det gik.
Første kamp i Dragør var mod deres andet hold, hvor vi en uge før lige havde fået dask med 8-1 fra deres 3 hold. Så det var lidt med bange anelser at vi gik ind i kampen. drengene snakkede om at de ville kæmpe for ikke at tabe med mere en 15-1 :-). Men som sagt så gjort, de kæmpede bravt og havde flere muligheder i løbet af starten af kampen, og de holdt Dragør væk fra de helt store chancer. Ca. midt i første halvleg fik vi fristpark næsten helt oppe ved midtercirklen. Og der var skud... og der var mål!!!!! , sikke en forløsning og sikke et pragtskud, drengene hujede og fejrede som om de havde vundet Champions League. Det var skønt at se. så første halvleg endte 1-0 til ØIF. I anden halvleg kæmpede de videre og trods skud på stolpen og et par friløbere fra Dragør, så klarede vi det bl.a. med rigtigt flot målmandsspil og god orden i forsvaret. Men vi kunne ikke holde Dragør fra at score og efter et rigtigt flot angreb hvor Dragør fik spillet bolden meget hurtigt rundt ude i højre fløj, fik de lavet en frispilning inde foran mål og fik udlignet til 1-1. Så med tyve minutter igen kæmpede drengene videre og der var gode chancer til begge sider. og cirka 12 minutter før tid blev vi spillet i dybden og med et fint indlæg foran mål kunne vi ikke undgå at score til 2-1 til ØIF. Så var der Jubel igen.... de sidste 10 minutter, blev dommeren spurgt flere gange om hvor mange minutter der var igen. Desværre kunne vi ikke holde Dragør fra at score et mål med næsten samme koncept ude på fløjen og løb inde foran mål 2-2. De sidste 5 minutter var meget spændende og med gode muligheder til begge hold, men kampen endte 2-2 og med de første point for ØIF i S2, flot og stort tillykke til alle med resultatet.
Efter endt kamp var der ikke meget tid til at side og nyde det men hurtigt skulle der samles spillere der havde mulighed for at spille en kamp mere og så af sted til Hvidovre hvor de resterende spillere allerede ventede, og hvor der ventede endnu en meget spændende kamp. Desværre kunne vi ikke stille med de spillere vi gerne ville og vi startede kampen med kun 9 spillere og manglede vores målmand. Så efter ca. 8 minutter stod det 2-0 til Hvidovre. Heldigvis kom vores målmand midt i halvlegen så vi havde en udskifter. Men han kunne ikke forhindre Hvidovre med at score til 3-0 som var halvlegs resultat. Men efter at vi havde en lille snak og fik rettet nogle ting inde på banen bl.a. at det ikke nyttede at snakke til dommeren eller brokke sig over Hvidovre spillerne, men blot spille og kæmpe videre, så gik det meget bedrer og der kom rigtigt mange gode situationer foran Hvidovres mål, og endelig efter 10 minutters spil fik vi scoret til 3-1. Men det var jo ikke nok og efter endnu mere godt spil og endnu mere pres på Hvidovres spillere der kom flere muligheder til ØIF, som også til sidst møntede sig ud i et flot mål til 3-2. Så var vi tæt på, men igen kom vi ind i en fase hvor vi fik koncentreret os lidt for meget på dommerens kendelser end på vores spil, og to hårde kampe var ved at kunne mærkes i benene især på de spillere der havde været med i Dragør. Og i stedet for 3-3 så kom Hvidovre desværre på 4-2 kort før tid, men det kunne have gået begge veje. Men stor fortjeneste til alle for en flot kamp.
Men stor tak til alle med rigtigt flot spil og også tak til vejr guderne for en dag i strålende solskinsvejr. Og stor tak til alle der havde mulighed for at hjælpe med at få transporteret drengene frem og tilbage, det kan vi godt trænge til at få sat lidt mere på skinner så vi måske har større muligheder for at stille med flere udskiftere på begge hold. Næste kamp mandag på hjemmebane og ligeledes hjemmebane er der på tirsdagens kamp begge kl. 17.00, inden turen går til Jylland og Gistrup til en tur som drengene har glædet sig til og snakket en del om.