Menu

LKB Gistrup Cup - Matchday 2 (2)

11. maj 2013 kl. 02:05
Dagen har budt på fælles tur til Fårup Sommerland i et noget ustadigt vejr. Og til aften blev de afsluttende puljekampe afviklet. Hele fire af klubbens fem hold har kvalificeret sig til A-slutspil. U14-1 og U10 vandt deres puljer efter mange lige kampe og U13 og U11 spillede sig til flotte 2. pladser. Kun U14-2 har haft det svært. Med modstandere, der er vant til at spille på et højere niveau end vores drenge er vant til.
U14-1:
Er i A-semifinalepulje mod to norske hold: Lyngdal og Randesund 2

U14-2:
Er i B-semifinalepulje mod to andre norske hold: Vigør og Riska

U13:
Er i A-kvartfinalepulje mod to danske hold: AB Tårnby og RB1906 (Roskilde)

U11:
Er i 1/8-finalen mod Kastrup

U10:
Er i kvartfinalen mod Hirtshals


U10 efter 3-1 sejren over AB Tårnby i den direkte duel om 1.pladsen i puljen

Resultater:
U14-1: LKB 2 (DK) 0-0 - TSV Trittau (Tyskland) 2-1 - Vigør (Norge) 2-2
U14-2: Randesund (Norge) 0-8 - Aalborg Chang 0-6 - Lyngdal (Norge) 0-5
U13: Riska 2 (Norge) 9-1 - Vejgård (DK) 0-1 - Lyngdal 3 (Norge) 2-2
U11: Aalborg Chang 3-1 - Vigør 1 (Norge) 0-3 - Hirtshals 5-1
U10: LKB 2 (DK) 1-1 - Vigør 3 (Norge)  6-0 - AB Tårnby 3-1


U14:
Af træner Jesper Mathiesen fra holdets Facebook-side:


Endnu en dag. Hvilket betyder flere kampe for årgang 99. 

Efter en tur til Fårup Paradise med et blandet vejrlig nåede vi frem i sidste øjeblik til hold 2's sidste puljekamp. De skulle igen møde et godt hold. Igen en fin indsats efter nogle justeringer. Desværre 1-0 efter 10 minutter. Men holdet holdt flot stand indtil 10 minutter før tid. Resultatet blev 5-0.

Hold 1 skulle i afgørende kamp møde Vigør fra Norge. Vi vidste at de også havde et godt hold, da de havde spillet 2 uafgjorte inden vores møde. Højt gensidigt pres, høj intensitet og flot spil fra begge hold. Lidt eftertacklinger og hævnakter fulgte også med. Vi fik dog godt fat og kom foran 1-0 efter et flot indlæg fra højre. Senere lykkedes et højt pres som gav et straffe - 2-0. Desværre fulgte endnu en dødbold - 2-1. 
I anden halvleg 2-2. Endnu en dødbold. Vi ser ikke godt ud. 
Men en god indstilling og godt spil gjorde at vi havde godt styr på resten af kampen. Faktisk var vi meget tætte på 3-2. 
Hold 1 er hermed kvalificeret til A-semifinalen og hold 2 må tage til takke med en B-semifinale. 



Luk