Menu

Fodboldspækket weekend for U10

04. februar 2013 kl. 00:44
U10 spillede Champions League for Kids i lørdags, hvor det blev til en 4-3 sejr over GVI, som efter at have været bagud med 4-0 var tæt på et imponerende comeback i en intens og hårdt spillet kamp. Søndag spillede et blandet hold af U10- og U11-spillere træningskamp mod KB´s U10, som blev besejret med 5-2, inden eftermiddagen bød på fælles Fifa-fodboldturnering på skærmen.
Ugens U10 CL hold med Aleksander, Arthur, Aryan, Jonatan, Lukas, Abdul, Feras og Yunus jubler efter sejren over GVI, inden de hastede mod Fælledparken for at deltage i FREDDYs fodboldskole.



Søndag spillede Ludvig, Simon og Mikkel fra U11 og Yunus, Lukas, Jonatan, Abdul og Feras fra U10 træningskamp mod KB´s A1 (U10). Træner Bettina Rindum fortæller, at især anden halvleg bød på godt sammenspil og mange flotte detaljer og drengene tog fuldt fortjent hjem med en 5-2 sejr i bagagen :-)

Efterfølgende var der Fifa turnering og afslapning efter en fodboldspækket weekend.

Luk