Menu

Børne- og ungdomsholdene er parate til forårssæsonen (1)

25. marts 2013 kl. 16:27
Den forgangne weekend spillede de fleste hold sidste kamp i årets vinterturneringer. Endnu engang med gode indsatser, der indikerer at vores børne- og ungdomsafdeling er bedre rustet end nogensinde. Aldrig har så mange hold været så aktive i løbet af vinteren - og til og med på væsentligt højere niveau end tidligere
U14 vandt komforbabelt med 9-2 over BSV og er i den grad klar til at tage udfordringen i Række 2 efter at være rykket fire rækker op på et år. Holdet rejser i påsken til stævne i Holland for at gøre sig helt klar.
Fra sidste kamp beretter holdleder Jens Willars:
 
1 sejr, 2 uafgjorte og 1 nederlag det er status efter, at U14 i dag spillede sidste runde i vinterturneringen. 
Vi startede den 26. januar i Ryparken med 1-1 mod Brøndby i 5 graders frost, spillede herefter uafgjort mod Vanløse, tabte 4-3 til FA2000 og sluttede den 23. marts af i Ryparken med at vinde 9-2 over BSV også i 5 graders frost. Derudover har der været tre aflysninger, hvor det ikke har været muligt at finde nye kamptider inden påsken, men det er desværre vilkårerne.
Det har i bogstavligste forstand været en vinterturnering, men de eneste kommentarer til kulden har været fra forældre og ikke drengene - det er, som de skriver i en af vores "mindre" nabokluber, det der gør drenge til mænd.
Bortset fra den sidste kamp har vi mødt stærk modstand, hvilket vi også har manglet de sidste sæsoner. Det har bla. betydet, at vi har fået et helt naturligt fokus på hvilken indstilling, det kræver at vinde de her kampe, og drengenes taktiske forståelse. Teknisk er drengene på intet tidspunkt, blevet overmatchet.
Så det er fokus punkterne, vi tager os med til den forhåbentlig varme påske turnering i Maastricht, hvor vi tager af sted med 16 drenge og skal møde hold fra Holland, Tyskland og Belgien.


U14 efter 1-1 mod Brøndby


U13 har ladet sig udfordre på uvant højt niveau over vinteren og er også rykket op i Række 2 i forårets turnering. Det har været lærerigt, men også udfordrende at møde modstandere, der er væsentligt dygtigere end dem, holdet plejer at møde. I den sidste kamp mod B.1903 fik holdet en tiltrængt sejr på 2-1. Træner Mladen Cipek Jørgensen refererer fra kampen: 
Efter at have gået turneringen igennem med nederlag og lidt hængende hoveder, skulle sidste kamp spilles mod B1903 på hjemmebanen en kold fredag eftermiddag. På trods af de klaps og mål, der er røget ind i løbet af turneringen, har vores drenge altid kæmpet bravt og aldrig givet op, selvom det så allermest sort ud og vi var bagud med 7-0.
Den sidste kamp var ligesom alle de øvrige én hvor der blev fightet fra starten af, af hele holdet og efter et kvarter kom der et flot gennemspillet angreb igennem af ØIF, der førte til en frispilning med et opløb mod B1903s mål og med et flot skud fik ØIF scoret til 1-0. B1903 ville ikke give op og fightede tilbage, og de fik også udlignet på trods af pragtspil af vores forsvar og målmand som havde masser af flotte redninger, men han kunne ikke redde et skud midt i halvlegen. Kampen bølgede frem og tilbage i et stykke tid og i de sidste minutter af første halvleg kom ØIF i angreb og med et godt friløb fik vi bolden ind foran B1903s mål, hvor den efter en ordentlig gang klumpspil endte bag nettet i B1903s mål ved hjælp af en B1903 spiller, selvmål er også mål. Og efter de første 35 minutter og en super 1 halvleg førte ØIF 2-1.
Anden halvleg var ikke mindre spændende og begge hold havde fortjent at score et par gange, men bolden blev uden for målet og kampen endte 2-1.
Sejr til ØIF!!!, som hermed endte på en ok 7 plads med samme point som B1903, og ikke på sidste pladsen. Vi glæder os alle sammen til den nye sæson som allerede starter d. 14. april hvor der skal spilles flere super 9 mands kampe.


Glade U13-drenge efter 2-1 sejren over B.1903


U11 spillede sidste kamp i Champions League for Kids og sluttede med en overbevisende sejr med de bemærkelsesværdige cifre 9-5.



U11-drengene med træner Jakob Crone
Jonatan, Otto, Lucas, Oskar, Simon, Felix & August
Andreas, Hamza & Ludvig

U10 spillede 3-3 mod B.1903. Endnu et flot resultat, der sammen med mange gode præstationer i løbet af vinteren havde fået forældrene til at købe børnechampagne til spillerne og blomster og vin til trænerne :-)



U10 mod B.1903
Jasper, Arthur, Jonatan, Aryan, Sofus, Rumle, Feras & Lukas
Abdul & Yunnus
Luk