Menu

Pedro (2)

31. oktober 2011 kl. 16:39
Vores gode ven og klubkammerat, Pedro (Peter W. Hansen), er gået bort i en alt for tidlig alder, kun 61 år gammel.

Pedro døde torsdag aften 21.45 på Diagonisestiftelsen Hospice - efter kort tids sygdom.

 

Pedro startede i ØB i en ung alder (10 år) og nåede at spille både på andetholdet og førsteholdet (i 20 min), og senere på OldBoys.

Uden at fornærme nogen, var Pedro jo ikke den bedste fodboldspiller vi har haft, men til gengæld var han uden for banen uovertruffen, med sit gode humør og sine kvikke bemærkninger.

 

Pedro lagde tidligt støvlerne på hylden og helligede sig derefter i en lang årrække holdledergerningen, på OldBoys, Veteran og Superveteran, hvor han troligt mødte op Lørdag efter Lørdag, mange gange i bidende kulde. Derudover virkede Pedro i en periode både i OldBoys bestyrelsen og i ØB's bestyrelse.

 

Pedro, tak for den tid vi har kendt dig - du bliver savnet.

 

Bisættelsen finder sted Fredag d. 4 november kl. 11.30 fra Sankt Jakobs Kirke på Østerbro - derefter i ØIF's lokaler.

Steffen Søberg

Luk