Oldboysforeningens aktivitetsbrev 2009 (1)
Oldboys holdet
7 mands Oldboys holdet sluttede efteråret på en flot 3. plads lige efter Vanløse og Vestia med 5 sejre, 1 uafgjort og 3 nederlag og 16 point.
Veteranholdet
Veteranholdet sluttede turneringen på en flot 4. plads med 7 sejre, 4 uafgjorte og 7 nederlag. 25 point blev det til.
Grand Old Masters
Grand Old Masters, som sidste år endte på en flot 2. plads, måtte i år tage til takke med en sidsteplads i rækken. Der kan dog ikke rykkes ned. 5 sejre, 1 uafgjort og 15 nederlag blev det til og 16 point.
Så lidt om foreningens aktiviteter i 2009...
Der er i 2009 registreret 68 aktivt bidragende medlemmer i foreningen, og der kommer hele tiden nye til, ligesom der falder nogle fra. Foreningen har igen i år givet tilskud til rejser, træningslejr og afslutningsarrangementer i såvel ungdoms- som i seniorafdelingen bl.a. Ungdomsafdelingens tur til Nørre Halne og Seniorernes årlige tur til Fjelstrup.
Sidste vinters interne billardturnering blev atter i år arrangeret af Janus Gjøe og sponseret af Old Boys foreningen, og der var flotte præmier til de 3 bedste, samt vandrepokal til vinderen. Janus selv måtte for første gang se på som tilskuer i finalerunden, da han helt uventet var blevet elimineret i mellemrunden. Vinderen blev Gert Jedig, som med nød og næppe fik sneget sig forbi Steffen med lige mange sejre, men fintællingen af sæt gav Jedig sejren. Steffen blev atter en flot 2'er (for kun Gud og han selv ved hvilken gang) og 3. pladsen gik ikke helt uventet til stortalentet Tommy "Spurv". Franko syntes at være gået lidt i stå efter mange års imponerende fremskridt og måtte for 4. gang tage til takke med sidstepladsen.
Willy Larsen Cup blev afholdt lørdag den 7. november for 16. gang, og der mødte ca. 63 op og spillede fodbold på små baner om formiddagen på den nye kunstofgræsbane og næsten det samme antal deltog i den efterfølgende frokost i klublokalet, hvor der vanen tro var en rigtig god stemning med højt smørrebrød, øl og snaps samt præmieoverrækkelser. Vinderen af årets Willy Larsen Cup blev i år fuldt fortjent Veteran holdet. Der var flotte Willy Larsen Cup T-shirts til vinderholdet samt naturligvis W.L. pokalen. Der var i år tilmeldt 9 hold, hvilket må være rekordtilmelding i nyere tid. Turneringslederen var atter i år Steffen, som ydede en fantastisk indsats med at arrangere denne lidt komplicerede turnering med hold i alle aldersklasser, men det skal tilføjes, at det var 1. senior (Thomas) som havde fået opgaven at fordele handicap til de forskellige hold. Af nye indslag i årets Willy Larsen cup var et "rent" damehold fra Østerbro samt holdet fra Viktoria. Billardturneringen blev noget uventet vundet af Øbro Træ V/Tommy "Spurv" og Hans Bonderøv. Tillykke til de 2 fra "Proffen".
Den Nye Stok (1999 -?) er i år blevet overrakt til Finn "Maler" Hansen i forbindelse med hans 50 års fødselsdag, som blev afholdt i klubbens lokaler.
Foreningen har i år med en desværre noget forsinket hilsen og gave også markeret 75 år fødselsdagen for målmand Ib "Carlo" Hansen.
Gløggaften - hvor foreningen serverer gratis gløgg og æbleskiver - blev holdt i klublokalet torsdag den 17. december efterfulgt af et stort Amerikansk lotteri med mange flotte præmier. Der mødte ca. 45 op til dette traditionsrige arrangement.
Med sportslig hilsen
Bestyrelsen