Østerbro Old Boys Billardmesterskab 2018

Tilmelding
Så er tilmeldingen til klubmesterskabet i skomagerbillard startet op og vi vil derfor gerne opfordre dig til at overveje at tilmelde dig. For at deltage skal du være medlem af Østerbro IF eller Østerbro Old Boys.
Turneringen
De indledende puljer bliver oprettet med 5 spillere i hver pulje hvoraf 3 spillere går videre. Igen i år seeder vi nedefra, hvilket betyder at man vil kunne komme til at spille i pulje med/mod to af sine allerbedste venner og så 2 af favoritterne.
Spilaften bliver mandag eller onsdag fra 17.30 til 22.00, og kampene skal afvikles i den fastsatte uge, med start for indledende pulje fra mandag d. 7. januar 2017 og finale en lørdag i medio/ultimo marts.
Skulle du på nuværende tidspunkt allerede vide at du er forhindret på bestemte datoer, så sig det til turneringsledelsen ved tilmelding. Turneringsregler forefindes ved turneringsstart.
Præmier
Vanen tro udlover Østerbro Old Boys store præmier til turneringens 3 bedste spillere.
Tilmelding og betaling
Tilmelding koster kr. 50,- kr. og kan betales kontant, via mobile Pay, til Kim Sindahl på tlf.: 2876 4577. Prisen inkluderer 2 stk. øl eller sodavand på den første spilaften.
E-mail og mobil nummer til kommunikation skal også meddeles ved tilmelding, evt. via mail til kim.sindahl@gmail.com.
Sidste mulighed for tilmelding er torsdag d. 13. december kl. 21:30, lodtrækning til alle indledende puljer foretages torsdag d. 20. december kl. 18.00.
Med sportslig hilsen
Turneringsledelsen Janus K. Gjøe og Kim Sindahl