Referat fra Generalforsamlingen (2)
Formanden bød de fremmødte velkommen til den årlige generalforsamling.
Punkt 1: Valg af dirigent: Leo Jakobsen blev valgt som dirigent.
Leo konstaterede generalforsamlingens lovlige indvarsling.
Punkt 2: Beretning om klubbens virksomhed i det forgangne år.
Formanden mindede årets døde. Erik Krogh der i mange år havde gjort et stort stykke arbejde for klubben.
Formanden aflagde bestyrelsens beretning.
Udviklingen i klubben i årets løb:
Indflytningen i starten af året. Klubben investerede i meget nyt inventar i depoterne og på kontoret.
Indretning af Fitness rum.
Samarbejdet mellem de 4 klubber i Husrådet. Fordeling af omklædningsrum m.m.
Vi har nu rundet 700 medlemmer.
Vi gennemførte sæsonen med det største antal hold i seniorafdelingen og i ungdomsafdelingen.
Specielt på kvindesiden fik vi en stor tilgang fra Skjold. Ca. 30 spillere og trænere. Vi har brugt tid på at ?integrere? spillere og trænere i vores kultur.
På herresiden er flere af vore ?gamle? spillere begyndt som trænere. I A-truppen har Daniel og Lars således meldt sig.
I ungdomsafdelingen har vi stadig en lang venteliste med spillere som vil ind. Vi kan ikke lukke flere ind førend vi får flere trænere.
Freddy er begyndt på speciel træning af ungdomsspillerne for at lære dem mere.
Dette arbejde har allerede båret frugt, idet vi har fået topplaceringer i forskellige rækker.
Formanden uddelte årets priser:
Årets træner: Bettina Rindom
Årets Østerbroer: Freddy Lillelund
Formanden begrundede valget af disse to.
Hvilke mål har bestyrelsen for 2013:
I ungdomsafdelingen skal flere af de unge ud at rejse. Således er der arrangeret en tur til Holland i Påsken for et hold.
Der vil ligeledes blive en Gistrup tur for ca. 50 spillere.
Derudover deltager vi i en masse stævner lokalt.
I seniorafdelingen er der ligeledes en stor rejseaktivitet. I samarbejde med vor træner Allan og spillerne er der arrangeret en tur til Tyrkiet for mænd og kvinder. Ca. 40 spillere tager af sted i marts måned som optakt til sæsonen.
Vi lægger vægt på, at så mange af vore trænere uddanner sig til gavn for klubben og dem selv.
Formanden omtalte at vi har indledt et samarbejde med FCK om at blive venskabsklub.
Inden vi går over til det økonomiske skal det nævnes, at vor økonomi er stærk. Dette giver os ro i det daglige.
Formanden glædede sig over, at vi har fastholdt vore traditioner i de nye lokaler.
Der var flere spørgsmål til formandens beretning der alle blev besvaret.
Herefter blev beretningen godkendt.
Punkt 3: Regnskabsaflæggelse.
Kassereren gennemgik regnskabet, der havde fået blank påtegning af vore eksterne revisorer.
Regnskabstallene har været offentliggjort på opslagstavlen.
Regnskabet blev godkendt.
Punkt 4: Indkomne forslag. Der var ikke indkommet nogen forslag.
Punkt 5: Valg. Se separat oversigt over de valgte.
Punkt 6: Eventuelt:
Der var flere spørgsmål under dette punkt:
Vil nøglen til kondirummet blive udleveret så det kan benyttes i løbet af dagen? Ja.
Får vi en Hjertestarter? Ja her i løbet af foråret. Der vil blive givet undervisning.
Er medlem fortalte om Facebook. Her er der mange som går ind og ser hvad der sker i klubben. Dette giver en stor samhørighed blandt medlemmerne.
Formanden orienterede om, at Torben Friberg vil blive foreslået som ny F S formand i næste uge.
Der var spørgsmål til FCK samarbejdet.
Formanden var glad for den vellykkede DBU dag vi havde stået for i 2012.
Da der ikke var flere spørgsmål takkede formanden de tilstedeværende for god ro og orden og for dirigenten gode måde at lede generalforsamlingen på.
Ovenstående referat fra Generalforsamlingen godkendes hermed 2013.
Leo Jakobsen
Referatet er skrevet af Poul Klarskov.
PK080313 referat fra generalforsamling i ØIF