Østerbro IF i Congo (3)

Østerbro i DR Congo

I sommerferien rejste jeg til den demokratiske republik Congo, med det formål at hjælpe til med at lave vandforsyning til en landsby med ca. 4.700 indbyggere. Med mig havde jeg mit pas, vaccinationskort, tøj, toiletartikler, 15½ par fodboldstøvler, 1 komplet spillesæt og 5 Select fodbolde. Østerbro havde doneret bolde og tøj, mens spillerne i A-truppen havde givet deres gamle støvler.

Lukunki

Selve projektet går ud på at sørge for rent drikkevand til byen Lukunki, som ligger ca. 1 times kørsel fra Lubumbashi som er den næststørste by i Congo (for fodboldkyndige er de også kendt for holdet Mezempe). Fra Danmark var vi 13 deltagere fordelt på to arbejdshold, der sammen med de lokale skulle sørge for succes til projektet. Vi blev indkvarteret i en universitetsby der hedder Mulungwishi, i et stort hus, i 2 eller 3 mandsværelser. Huset har rindende vand og elektricitet - det meste af dagen. Den almindelige indbygger i Lukunki bor i en lerhytte, uden el, sammen med en 7 andre personer. Det er typisk 2-3 generationer der bor sammen. Prævention er muligt, men det er dyrt og det virker på mig som noget man ikke bruger når man er i et forhold. Der var en ældre dame der passede vores hus, hendes niece var gravid, hun var 16 og kæresten ville ikke kendes ved barnet...

Sådan bor Jacques plombier og hans familie, det er ham der er opsynsmand for vandsystemet i Lukunki.

Tidligere projekter

Historien om vandprojektet starter egentlig for flere år siden, hvor der blev lavet en lignende projekt i nabobyen Mununu. Efter dette projekt blev gennemført, kontaktede byens høvdinge Anders der stod for projektet og spurgte, hvad de skulle gøre for at han ville lave et vandprojekt i Lukunki. Anders stillede dem i hans opgave næsten umulige opgave, at de skulle sørge for at få boret en pumpe 60 m. ned i undergrunden, der kunne pumpe rent vand op. Så gik der et halvt år, så ringede de til Anders og sagde, nu har vi lavet boringen, hvornår kommer I og laver resten? Herefter blev der fra Danmark samlet penge sammen, lavet tegninger og aftaler, så projektet kunne lykkes.

Projektet for 3 år siden var i byen Mununu, her registrerede man på inden projektet hvor mange der henvendte sig på klinikken med tyfus eller diare. Nedenstående graf viser de markant færre tilfælde.

Vand i Lukunki

Da mit hold ankom, var pumpen monteret og alle rander gravet, så vores opgave bestod i at bygge et 6 meters tårn hvor vandtankene skulle stå. Ved hjælp af niveauforskellen mellem tårnet og de 20-30 tappestationerne rundt i byen, kunne vand fordeles. Udover at bygge tårnet skulle 3 km. vandrør samles og huller dækkes til. Strømmen til pumpen kom fra den nærliggende jernbane, som der var lavet aftale med. I Danmark kan det lyder som en formalitet at rejse et tårn på 6 meter, men uden kraner, kan det være en noget andet opgave...

 Fodbold i Congo

Mandag til lørdag stod den på hårdt arbejde fra 7 morgen til frokost, efter frokost arbejdede nogle videre, mens andre legede med børnene i byen, slappede af eller spillede fodbold med de lokale. Jeg gjorde meget det sidste. I Congo spiller børn ofte fodbold, og der er mange fine områder til dette. Det er jordbaner, målene typisk bambusgrene og fodbolden er komprimeret plastik. I det område vi boede i, er der 9 lokale klubber, der også har en turnering kørende. Der er ikke noget der hedder ungdomsfodbold, men de er meget flinke til at lade de store børn træne med.

Efter at have trænet med et par gange, besluttede jeg i samråd med et par spillere og en person i fodboldforbundet (fodbold Jacques), at vi skulle lave en turnering. Der var et enkelt hold der havde vanskeligt ved at stille hold, så turneringen blev med 8 hold. Vinderne af turneringen ville få de 14 par støvler jeg havde med. Spillesættet blev givet til holdet i den by vi lavede vand - Lukunki.

Turneringen

De 8 hold var fordelt med 1 hold i universitetsbyen - hvor jeg spillede med, 4 hold fra Mununu (der bor ca. 8.000personer), 1 fra Lukunki, samt to hold fra andre nærliggende byer. Der blev lavet et turneringsplan, og Jacques lavede papirer til alle klubber om spilletidspunkt. Turneringen var cup turnering hvor vinderne gik videre, og det tabende hold fik en fodbold (en anden deltager havde skaffet yderligere 3 bolde). Første runde bød på ca. 400 tilskuere pr. kamp og kontroversielle episoder. I vores kamp havde mit hold tilsyneladende bestukket dommeren med 2 øl, så der måtte skiftes dommer i sidste øjeblik. Et hold blev beskyldt for at have lånt spillere fra en ny længere væk. Jeg fik også fornøjelsen af at dømme en enkel kamp, da de mente jeg var mest neutral. Det var en større opgave, når jeg hverken kan tale swahili eller fransk... Kampen forløb da også meget fint - i Congo standard. Mit hold vant også første kamp og vi var klar til semifinalen.

Til semifinalen var der gjort lidt ekstra ud af det hele. Det var net i målene! Målene var to Y-stænger, med en lang bambusstang som overligger. Fra overliggeren var der strammet et ned til jorden, hvor det sad fast. De to overliggere var ikke helt lige, hvilket gjorde det ene mål lidt mindre end det andet. Der var også en del flere tilskuere, mit bud er at der var 1.000 tilskuere. Jeg ved ikke hvordan folk fandt ud af der var kamp, men det gik stærkt, da datoen bare var fastsat 4 dage forinden.

Mit hold skulle spille første kamp, mod et hold fra Mununu. Jeg troede vi skulle mødes på banen, så jeg kom omklædt kort før kampstart. Det viste sig dog jeg var den eneste fra mit hold. Vi skulle mødes i byen for så at gå samlet til kamp, så de stod nu og ventede på mig. Der var ca. 3 km. mellem banen og byen, så det var ikke lige at løbe hjem og hente dem og da jeg ikke havde nummeret på nogen, ventede jeg. Vi nåede kamptidspunktet, og de var stadig ikke dukket op. Jeg blev derfor kaldt hen af Jacques, han foreslog at vi ændrede på hvem der spillede mod hvem, da et holdene der skulle spille efterfølgende allerede var mødt op, sådan blev det. Vi skulle nu i stedet spille mod Lukunki.

Afgørelsen på første semifinale faldt midt i anden halvleg, da der var tumult på banen. Det stod 1-1. Med tumult menes der diskussioner med dommeren, og en 50 tilskuere der blandede sig på banen. Jeg ved ikke hvad det præcis omhandlede, men det var en dommerkendelse. Efter lidt tid, kom Jacques og dommeren hen til mig, og spurgte hvad de skulle gør, da en spiller fra Dikula (naboby) havde bidt dommeren! De foreslog at Dikula blev taberdømt, jeg var enig, så Mununu holdet var klar til finale.

Vores kamp endte også med lidt tumult. Vi var foran 2-1 og kampen var ved at være slut. Bolden blev sparket ud i en nærliggende sø/flod. Her begyndte mange tilskuere at løbe ind på banen, da de troede kampen var slut. Efter ca. 2 min. vælger dommeren så at fløjte af, inden bolden havde været i spil igen. Lukunki mente der manglede 5 min. I Congo bliver folk hurtigt meget aggressive. Havde jeg i Danmark set to være så meget oppe i det "røde" felt, ville jeg mene det kun var et spørgsmål om tid før de begyndte at slås. Sådan kommer de meget hurtigt op i Congo, men hvis man så spørger hvad det er, falder de ligeså hurtigt ned og forklarer det stille og roligt. Så situationen var den at en 100 personer var i det røde felt, mens andre dansede og sang rundt om banen. Uanset havde vi vundet og var klar til finale.

Finalen fik også en kontroversiel afgørelse. Selve kulissen var fantastisk. Banen var blevet forbedret yderligere, med hjørneflag og banen var delvist kridtet op. Dommer og linjevogtere var ens klædt, og havde flag som i de øvrige kampe. Der var sælgere af is og kage langs sidelinjen, og næsten ligeså mange tilskuere som i semifinalen. Banens er en stor bane, men målfelterne er meget små. Jeg talte det ene felt op til vare ca. 10 meter fra baglinje til start af feltet. Derudover var der også officials, som blandt andet konstant gik rundt om banen for at skubbe tilskueren tilbage til sidelinje, altså bare lige bag.

 

Tilskuerne går rigtig meget op i at skabe stemning. Der synges og råbes under hele kampen. Muzungu betyder hvid mand, hvilket jeg hørte mange gange. Når der bliver scoret, udtrykker det scorende holdt supportere deres glæde ved spontant at løbe ind på banen. Uheldigvis får de ikke altid alle detaljer med, så et mål der bliver underkendt for offside, vil typisk resultere i et 3-4 minutters spil stop, indtil alle tilskuere er tilbage. Vi kommer så foran 1-0, og en 300 personer løber ind og lykønsker os spillere med håndtryk og sang. Der bliver så udlignet til 1-1. Mit hold mente der var frispark til målmanden. Vi ville derfor ikke acceptere målet. Dette er meget almindeligt i Congo, jeg har oplevet 3-4 kendelser der blev ændret, fordi et hold ikke ville acceptere en kendelse, heriblandt 1 mål der blev omstødt. Dommeren fastholdt målet, mit hold forlod stadion og blev taberdømt. Det ændrede dog ikke på at der var en stor fest.

Tilbage til Danmark

Turen hjem til Danmark blev ikke helt som tiltænkt. Vi skulle rejse fredag, men da vi dukkede op i lufthavnen, kunne vi ikke komme med flyet. Vi kunne se flyet holde ude foran., så hvis de ville have os med, så havde de kunne nå det. Vi var sent på den, men vores hypotese er at det skyldes at flyet var overbooket. Herefter talte vi med Kenya Airways, som lovede os nye billetter til søndag. De ville sende billetterne med mail. Vi modtog også en mail, men den indeholdt kun reservation af afgang, billetten var altså ikke betalt. Vi måtte derfor igen kontakte Kenya Airways, som denne gang nægtede at betale for billetterne, da vi var kommet for sent. Vi fik dermed nogle ekstra dage i Congo, og projektet fik en ekstra udgift på ca. 40.000. Projektet har derfor underskud. Ønsker man at støtte projektet, kan man donere 50 eller 100 kr. ved at sende en besked til 1414 med teksten METO50 eller METO100.