Årets træner 2016: Peter Høgfeldt

Årets træner i 2016 er Peter Høgfeldt.
Peter er træner for U10, hvor hans egen søn spiller på holdet.
Peter er meget entusiastisk og engageret og sikrer, at der til træning og kamp altid er en god stemning og et godt humør.
Peter blev træner for holdet for 3-4 år siden, sammen med Sara, på et tidspunkt, hvor der blev færre og færre spillere på holdet, som var i fare for opløsning. Siden da, er det kun gået fremad.
Holdet deltager nu med tre hold i DBU'S turnering og spiller derudover en række stævner og træningskampe.
I dag er der faktisk venteliste på holdet.
Udover at være træner for U10 er det også Peter, der er klubbens repræsentant, når FCK hver fredag afholder FCK-Skills for vores entusiastiske U10-U13 spillere.
Bestyrelsen ønsker Peter et stort tillykke med kåringen.