Menu

Østerbro-drenge spiser kirsebær med de store (3)

11. september 2014 kl. 00:12
Venskabsklub-samarbejdet med FC København åbnede i weekenden døren for klubbens dygtige U12-drenge, da FC København sørgede for at vi blev inviteret med til Niels Hald Bolig Cup, som er en invitationsturnering og betragtes som det uofficielle danmarksmesterskab.

Træner Bettina Rindom refererer:

Sikke en fodboldweekend! Drengene var blevet inviteret med til det uofficielle danmarksmesterskab, Niels Hald Bolig Cup.

Den indledende pulje var vanvittigt spændende. Så spændende at samtlige fire hold: Esbjerg, OKS, Virum og Østerbro IF alle sluttede med 4 points. Målscoren medførte, at Østerbro IF om søndagen skulle spille B-slutspil.

Efter mellerunde søndag mod Kolding og Vejlby kvalificerede drengene sig til kvartfinalen mod Vestia, som blev besejret med 5-2. Samtidig vandt Herning Fremad (FC Midtjylland) over Vejle Boldklub og ventede i semifinalen. igen trak Østerbro-drengene det længste strå og vandt 2-1. I finalen ventede de stærke drenge fra Esbjerg. Som i indledende runde om lørdagen vandt Østerbro endnu en gang. Denne gang 4-3 efter straffespark, da den ordinære kamp endte målløs.

Da drengene stod på podiet for at modtage pokal til klubbens pokalskab, medaljer, biograf- og guf-billetter fik de flotte ord med på vejen af arrangøren: "Østerbro IF er en lille klub, som vi blev gjort opmærksom på har et rigtig godt hold. Og drenge - når I står her som vindere af dagens B-finale har I til fulde bevist, at vi gjorde ret i at invitere jer med til Det uofficielle Danmarksmesterskab". A-finalen blev i øvrigt vundet af FC København foran OB og Brøndby IF.

Wow drenge - jeg er så megastolt af jer. I er fantastiske hver og én. 


Luk