Menu

Kamplederkursus blev en kæmpe succes

image
08. maj 2019 kl. 21:51

Som et led i Østerbro IF's fastholdelseplaner for ungdomsrækkerne, iværksatte klubbens ungdomssportschef tidligere på året et initiativ på opfordring fra spillerne selv. "Uddan os til kampledere - lad os prøve kræfter med at dømme kampe og lad os blive en del af den aktive indsats omkring kampafviklingerne i klubben" - Og sikke en succes det blev, for hele 16 spillere fra U13 og U14 holdene valgte at bakke op omkring projektet ved at deltage på kamplederkurset.  

Tirsdag den 30. april indledte vi kurset i fælledklubhuset, hvor spilerne gennemførte kursets teoretiske del med en afsluttende teoriprøve som alle bestod. Tirsdag den 07. maj indledte vi kursets sidste del, den praktiske del. Her havde U7 spillerne og deres træner Stig Jeske Hansen gjort klar til kamp på fire 3 mod 3 baner, samt to 5 mod 5 baner på henholdsvis bane E og F i fælledparken, ligesom U9 spillerne og deres træner Kaare Frandsen havde gjort to 5 mod 5 baner klar på kunsten. Iført deres kampleder t-shirt og fløjte, fik de 16 unge kamplederaspiranter på skift deres debut i fælledparken, da de overbevisende bestod den praktiske test ved at guide børnespillerne og deres forældre på sidelinjen sikkert og trygt igennem en masse spændende træningskampe. Undervejs evaluerede børnene på kampledernes indsats, ligesom kamplederne afslutningsvist fik en fælles evaluering af alle de aktive U7 børn og deres forældre midt på bane E i fælledparken. 

Efterfølgende sagde en af de nye kampledere, "Øj hvor fik jeg meget ud af det." Og ja - Man får et fællesskab med de andre kampledere på kurset, ligsom man lærer at stå på egne ben. Han udtalte også, "Når jeg følte, at jeg havde gjort det godt, kunne jeg mærke selvtilliden vokse." Mange af de nye kampledere er jo vant til, at deres træner og ikke mindst forældre bestemmer over dem i hverdagen. Som kampleder kommer de pludselig ud i en situation, hvor det er dem, der bestemmer. Det er der noget utroligt lærerigt i. De bliver mere moden, og forhåbentligt motiveret på at blive i klubben som både ungdomsspiller, kampleder og seniorspiller mange år ud i fremtiden.

De 16 ye kampledere indgår nu i klubbens planer for fremtidige kampe og stævner i fælledparken.

 

 

Luk